3.4 Aktivitets- og resultatanalyser på hovedområdeniveau

3.4.1 Det Humanistiske Fakultet

Anm.: Forskningsudgifter er ekskl. Indtægtsdækket Virksomhed (underkonto 90) og antal STÅ (ordinær uddannelse) er ekskl. regulering fra tidligere år.

Inden for ordinær uddannelse har der i perioden 1996 – 1998 været en vækst på 23 % i bestanden af studerende. I forhold til 1997 har der i 1998 dog været et fald i STÅ-produktionen.

Årsagen til forskellen i udviklingen i bestand og STÅ-produktion kan dels henføres til at det betydelige meroptag i 1998 endnu ikke har nået at producere studenterårsværk, dels henføres til et fald i studieeffektiviteten. Studieeffektiviteten ligger dog fortsat på et – for det humanistiske område – meget højt niveau, og der er igangsat et analysearbejde med henblik på at standse nedgangen.

Denne udvikling har været en medvirkende årsag til stigningen i den gennemsnitlige uddannelsesudgift på 8 % i forhold til 1997. Den væsentligste del af stigningen kan dog forklares ved en ændring i sammensætningen af studenterbestanden i retning af flere studerende på de mere ressourcekrævende uddannelser. Af andre årsager kan peges på, at det i 1998 har været muligt at øge andelen af faste lærere. Dette har ført til bedre forhold på undervisningsområdet, men indebærer også en højere gennemsnitlig lønudgift.

Faldet i antal årselever inden for åben uddannelse skyldes dels de markante reduktioner i uddannelsestaxametrene, som gennemførtes med finansloven for 1997, dels at tilgangen til sidefag i psykologi er reduceret som følge af, at psykologi er oprettet som en ordinær uddannelse i 1998.

3.4.2 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Anm.: Forskningsudgifter er ekskl. Indtægtsdækket Virksomhed (underkonto 90) og antal STÅ (ordinær uddannelse) er ekskl. regulering fra tidligere år.

Studenterbestanden såvel inden for de ordinære som de åbne uddannelser er i 1998 steget i forhold til 1997, hvilket er i overensstemmelse med målsætningen om som minimum at fastholde optagelsestallet inden for de ordinære uddannelser og samtidig øge bestanden inden for de åbne uddannelse. De øgede studentertal har som det fremgår bl.a. resulteret i en vækst i STÅ-produktion og uddannelsesbevilling.

Væksten inden for international studenterudveksling skyldes primært oprettelsen af nye 2-årige specialiseringsforløb i "Internationale udviklingsstudier" og "Europæiske studier", der er etableret med henblik på at tiltrække flere udenlandske studerende.

I 1998 har Det Samfundsvidenskabelige Fakultet gennemgået, revideret og ændret sine forskeruddannelsesprogrammer og netværk, hvilket bl.a. har resulteret i følgende programmer: "Social Integration og Differentiering – i Hverdagsliv, Arbejdsliv og Uddannelse", "Erita" og "Offentlig politik og forvaltning". Forskeruddannelse er et af fakultetets indsatsområder og såvel målt i antal årsværk som i antal personer er aktiviteterne i vækst og væksten forventes at fortsætte fremover.

Væksten inden for den tilskudsfinansierede forskning skyldes en vækst i bevillingerne fra Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd – ikke mindst inden for fagområderne på institut for Økonomi, politik og forvaltning. Der forventes en yderligere vækst i årene fremover, fx har fakultetet for 1999 modtaget bevilling for en 5-årig periode til etablering af "Center for Labour Market Research".

3.4.3 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet

Tabel 3.24   Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet

Anm.: Forskningsudgifter er ekskl. Indtægtsdækket Virksomhed (underkonto 90) og antal STÅ (ordinær uddannelse) er ekskl. regulering fra tidligere år.

Såvel antal studerende som STÅ-produktion har været stigende i perioden 1996 - 1998. Inden for de ordinære uddannelser er der i 1998 gennemført en række aktiviteter for at bevare den høje studieeffektivitet. Som følge heraf er den gennemsnitlige uddannelsesudgift steget med 4 % i forhold til 1997.

Væksten i antal årselever under åben uddannelse skyldes øget tilgang til masteruddannelserne. Stigningen i antallet af deltagere har muliggjort en bedre udnyttelse af undervisningsressourcerne, hvilket har ført til et fald i den gennemsnitlige uddannelsesudgift.

Øvrige uddannelser omfatter fortrinsvis efteruddannelsesaktiviteter.

Stigningen i forskningsudgifterne skyldes vækst i den tilskudsfinansierede forskning, som i 1998 udgør 52 % af de samlede forskningsudgifter.

På finansloven for 1998 afsattes midler til sikring af kvaliteten i undervisning og forskning inden for det ingeniør- og naturvidenskabelige område.

Midlerne blev afsat til

• nyansættelser med henblik på fornyelse blandt det videnskabelige personale på de ingeniør- og naturvidenskabelige områder, og
• medfinansiering af ekstra årsværk på ingeniøruddannelserne. Universitetet, erhvervslivet og ministeriet bidrager hver med 1/3 af finansieringen.

På baggrund af disse bevillinger er der i 1998 opslået 9 nye adjunkturer (heraf 1 inden for det naturvidenskabelige område), samt indgået aftaler med private virksomheder og fonde om samfinansierede nyansættelser med budgetterede udgifter på i alt 30 mio. kr.

Med henblik på udvikling af nye undervisningsformer etableredes Dansk Center for Naturvidenskabsdidaktik. Centeret samarbejder med alle universiteter, som udbyder naturvidenskabelige uddannelser.

3.4.4 Aalborg Universitetsbibliotek

Tabel 3.25  Aalborg Universitetsbibliotek

Universitetsbiblioteket har som primær opgave at understøtte forskning og undervisning på Aalborg Universitet ved at stille relevant dokumentation og information til rådighed for studerende lærere og forskere. Aalborg Universitetsbibliotek er ligeledes offentligt forskningsbibliotek for det nordjyske område og efter særlig betjeningsoverenskomst bibliotek for Danmarks Biblioteksskoles afdeling i Aalborg.

Udviklingen i bibliotekets aktiviteter fremgår af tabel 3.21 (se side 22). Det fremgår heraf, at der i forhold til 1997 har været en vækst i de samlede udlån på 27 %. Dette er sket med en vækst i ressourceindsatsen på kun 4,5 %, og denne effektivitetsstigning er resultatet af en øget anvendelse af IT. Bl.a. i form af et skift fra papir- til elektroniske tidsskrifter, hvilket har betydet klare serviceforbedringer for bibliotekets brugere.

Med henblik på at styrke denne udvikling har Aalborg Universitetsbibliotek derfor deltaget aktivt i dannelsen af konsortier omkring tidsskrifter udgivet af forlag som Academic Press, MCB University Press, Springer m.v. Det er bibliotekets politik at indgå i alle relevante konsortier for at sikre brugerne et langt bredere udvalg af videnskabelige tidsskrifter end tidligere.

Alle titler registreres i AUBOLINE, med henvisning til URL-adressen. Desuden har alle titler fået tilføjet kontrollerende emneord fra en begrænset emneordliste, med henblik på at kunne præsentere de elektroniske tidskrifter inden for de forskellige fagområder for brugerne.

Brugerne på Aalborg Universitetsbibliotek har efterhånden adgang til en lang række fuldtekstdatabaser. Den største til dato er Periodicals Abstracts Research, der indeholder mere end 1.100 tidsskrifter i fuldtekst.

Også på avisområdet tegner vi gerne abonnement på onlineudgaver og de dertil hørende arkiver, med henblik på både at kunne præsentere aktuel information og give lånerne nem adgang til artikler fra de seneste år.

Aalborg Universitetsbibliotek fortsætter sin klare linie med henblik på en stadig mere udbygget brug af informationsteknologi til forbedring af vor låneservice. En stærk forbedret publikumsgrænseflade blev implementeret i slutningen af maj måned, og bringer dermed lånerne i direkte kontakt med alle vore web-tilbud.

3.4.5 Fællesområdet

Tabel 3.26  Fællesområdet

Fællesområdet omfatter den centrale administration, fakultetskontorerne, vedligeholdelse og drift af bygninger og arealer, andre støttefunktioner samt diverse tværgående opgaver, fx støtte til kantinedrift og til studentersociale formål, generel informationsvirksomhed og internationalt arbejde.

Det er universitetets mål, at de faglige aktiviteter understøttes af en effektiv og velfungerende service med hensyn til administration og infrastruktur. Der lægges i den forbindelse vægt på, at fællesområdets opgaver løses på et højt kvalitativt niveau.

På det administrative område er det endvidere et mål, at opgaverne skal løses så tæt på brugerne som muligt. Understøttet af edb-faciliteter og personaleuddannelse søges de administrative funktioner decentraliseret på de områder og i det tempo, som ud fra en helhedsvurdering skønnes mest hensigtsmæssig. Denne målsætning omfatter også, at der gennemføres selvbetjeningsløsninger for de studerende til brug ved eksamenstilmelding, udskrift af eksamensresultater mv.

Både for at effektivisere og for at gøre en decentralisering af opgaverne enklere, anvendes en stor del af de administrative ressourcer på IT-udvikling. Dette sker både inden for rammerne af universitetssektorens fælles VUE-systemer, men også i form af egenudviklede løsninger. På det administrative område er IT-løsninger i stigende grad baseret på web-teknologien.

Fællesområdets udgifter fordelt på formål vises i tabel 3.26. Som det fremgår kan væksten i ressourceforbruget hovedsageligt henføres kapitalformål. Udgifterne til generel ledelse og administration er steget med 6 % i forhold til 1997, men set i forhold til universitetets samlede ressourceforbrug lægger formålet beslag på en faldende andel.

Revideret: 14. maj 1999.
Redaktion: Michael Sandersen
Design: Henning Jensen