I afsnit 3.2 vises universitetets indtægter og udgifter fordelt på finansieringskilder hhv. hovedformål. Regnskabstallene omfatter både bevillingsfinansierede og markedsstyrede aktiviteter, og kan således afstemmes med driftsregnskabet i afsnit 5. Afsnit 3.3 og 3.4 omfatter alene bevillingsstyrede aktiviteter, dvs. samtlige aktiviteter bortset fra Finanslovens underkonto 90 Indtægtsdækket virksomhed.

I afsnit 3.2 og 3.3 er aktiviteter og resultater fordelt på hovedformål og delformål. I forhold til VR98 er formålsopdelingen ændret, idet forskeruddannelse er overført fra hovedformålet uddannelse til hovedformålet forskning. Ved formålsfordelingen er en mindre del af udgifter og årsværk direkte henført til formål ved den løbende regnskabsmæssige registrering. Den direkte kontering på formål omfatter især Andre faglige formål, Generel ledelse og administration, Andre fælles formål samt Kapitalformål. Endvidere kan en mindre del af ressourceforbrug og årsværk henføres direkte til uddannelsesformål.

Størstedelen af udgifter og årsværksforbrug til uddannelse og forskning er fordelt ved hjælp af fordelingsnøgler. Disse nøgler er baseret på oplysninger fra fakulteter/institutter om fordelingen af det videnskabelige personales opgaver. Fordelingen af fællesområdets uddannelsesudgifter på delformål er foretaget dels ved direkte kontering (international studenterudveksling og kontoret for åben uddannelse), dels proportionalt med fordelingen på delformål på de faglige hovedområder.

I afsnit 3.4 vises aktivitets- og resultatanalyser på fakultets- og hovedområdeniveau. Henføringen til hovedområder svarer til den organisatoriske opdeling, dvs. at udgifter til fakultetsadministration, studieadministration mv. indgår i oversigten over fællesområdet. Opgørelserne for de enkelte fakulteter svarer således til de aktiviteter, der indgår i de pågældende fakultetsråds ansvarsområde.

3.2 Udgifter og indtægter fordelt på hovedformål

Anm. I forhold til virksomhedsregnskabet for 1998 er udgifter til forskeruddannelse flyttet fra uddannelse til forskning.

I tabel 3.1 er indtægterne opdelt på indtægtstyper, mens udgifterne er fordelt på formål. Dette indebærer, at man fx ikke kan sammenligne indtægter og udgifter til uddannelses- og forskningsaktiviteter. Indtægterne til disse aktiviteter indeholder bevillinger til fællesudgifter, som på udgiftssiden er henført til "Generel ledelse og administration" og "Andre fælles formål".

I tabel 3.2 vises udviklingen i den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed fordelt på finansieringskilder. Som det fremgår har der været en betydelig vækst i de statslige fonds- og programmidler samt ikke mindst i de private tilskud.

Anm. : Udgiftsfordelingen er beregnet for de samlede udgifter ekskl. overheadudgifter.

Forskydningerne mellem uddannelses- og forskningsaktiviternes andel af de samlede udgifter skyldes væksten i tilskudsfinansieret forskning.

Anm.: I 1999 er Anden udd. inkl. udgifter til DCN (10,2 mio.kr.)

Delformålet anden uddannelse omfatter international studenterudveksling, adgangskursus til ingeniøruddannelserne samt "Livslang Uddannelse" og andre efteruddannelsesaktiviteter. Væksten i dette delformål skyldes øgede efteruddannelsesaktiviteter, bl.a. i form af tilbud til tidligere kandidater om faglig opdatering.

Udgifter og aktiviteter vedrørende de enkelte delformål er uddybet nærmere i det følgende.

Det fremgår af ovenstående tabel og nedenstående figurer, at der har været en vækst i både studenterbestand og i produktionen af STÅ, og at væksten har været fordelt på alle 3 fakulteter. Væksten i bestanden på i alt 20 % fra 1996 til 1999 har medført et kraftigt pres på såvel de fysiske rammer som på universitetets lærerkræfter. Dette pres har været forstærket af, at der inden for en række fagområder har været rekrutteringsvanskeligheder.

Til trods for et fald i antallet af 1. prioritetsansøgere i 1998 og 1999 er optaget steget i forhold til 1998. Figuren nedenfor viser optaget fordelt på fakulteter.

Antallet af færdiguddannede har i perioden 1995 – 1998 været faldende, hvilket skyldes virkningerne af det fald i tilgangen, som fandt sted i første halvdel af 1990’erne. I 1999 steg antallet af færdiguddannede igen.

Anm.: Omfatter kun "normale" forløb, dvs. forløb, der er startet på 1. semester, hvorfor optagelsestallene ikke kan afstemmes med det totale 1.10 optag.

Både bachelorer og kandidater har korte gennemsnitlige studietider i forhold til de normerede 3 og 5 år. En meget stor del af de færdige kandidater gennemfører på normeret tid, og 75 til 90 % gennemfører med under 1 års studietidsoverskridelse.

3.3.1.2 Åben uddannelse

11. Aktivitets og produktivitetstal for åben uddannelse

Udviklingen i antal årselever dækker over et fald i antal årselever ved de humanistiske uddannelser, et mindre fald ved de samfundsvidenskabelige uddannelser og en stigning ved de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser. Faldet på det humanistiske område skyldes dels de markante reduktioner i uddannelsestaxametrene, som gennemførtes med finansloven for 1997, dels at tilgangen til sidefag i psykologi er reduceret som følge af, at psykologi er oprettet som en ordinær uddannelse i 1998.

Den stigende deltagerbetaling er en konsekvens af ændringen i sammensætningen i antallet af årselever i retning af flere deltagere på masteruddannelserne, hvor deltagerbetalingen er højere.

Af tekniske grunde er studenter bestanden opgjort pr. 1.10 for alle årene, hvilket betyder en undervurdering af antallet af studerende, som har modtaget undervisning under åben uddannelse.

I opgørelsen for 1.10. 1998 og 1999 er enkeltfagene medtaget på følgende måde: Enkeltfag, der stammer fra eksisterende heltidsuddannelser, er medtaget under Heltidsuddannelser udbudt på deltid. Enkeltfag, der stammer fra deltidsuddannelser, er medtaget under Deltidsuddannelser. Denne kategorisering er valgt, fordi en generel kategori til enkeltfag ikke bidrager til at belyse forholdet mellem omfanget af aktiviteter på Heltidsuddannelser udbudt på deltid og Deltidsuddannelser.

Universitetet udbyder åben uddannelse for at tilvejebringe uddannelsestilbud for voksne inden for fagområder, hvor den samfundsmæssige udvikling eller ændringer i arbejdsmarkedets behov for kvalifikationer har skabt behov for efter- og videreuddannelse. For at bedre fleksibiliteten i uddannelsestilbuddet samt skabe et bredere studenterunderlag er åben uddannelse efter behov tilrettelagt som fjernundervisning.

Til dækning af omkostninger i forbindelse med studerende, som sendes på udvekslingsophold i udlandet (udgående studerende) eller udenlandske udvekslingsstuderende, der optages på universitetet (indgående studerende) ydes et internationaliseringstilskud.

I 1999 har 304 af universitetets studerende deltaget i studie- eller praktikophold i udlandet, mens universitetet har modtaget 179 udenlandske studerende, jf. nedenstående tabel.

En række forhold skal opfyldes for at modtage internationaliseringstilskuddet. Bl.a. skal studie/praktikopholdet være af minimum tre måneders varighed, og opholdet skal indgå i uddannelsen i udlandet/Danmark.

Med henblik på at styrke det internationale islæt er der desuden oprettet en række uddannelsesforløb, hvor undervisningen er tilrettelagt på engelsk, og som er specielt rettet mod udenlandske studerende og danske studerende, der ønsker en international uddannelse.

P.t. er der udenlandske studerende, som følger engelsksprogede studieforløb inden for Management in an International Perspective, International Business Economics, International Development Studies, European Studies, Acoustics, Biomedical Engineering, Indoor Environmental Engineering, International Technology Planning, Mobil Communication, Intelligent Multimedia og Statistics.

Antallet af udenlandske studerende på Aalborg Universitet har efter 1997 været stærkt stigende.

Det samlede antal udenlandske studerende på AAU er her defineret som udenlandske statsborgere indskrevet på en af de engelsksprogede studieretninger specielt rettet mod udenlandske studerende, og udenlandske statsborgere, som ikke har en dansk gymnasial eksamen, dvs. incl. udenlandske studerende, som udløser internationaliseringstilskud.

Ikke-videregående uddannelser består af adgangskursus til ingeniøruddannelserne.

Aktivitets- og produktivitetstal for adgangskursus fremgår af nedenstående oversigt:

For de i 1999 gennemførte evalueringer har Evalueringscenterets konklusioner været, at uddannelserne er fagligt velfunderede med høje gennemførelsesprocenter og lave gennemsnitlige studietider.

På baggrund af anbefalingerne i evalueringsrapporterne er der foretaget revisioner af studieordninger samt i vægtning og tilrettelæggelse af undervisningen.

Aalborg Universitet deltager i IT-Vest, der er oprettet ved Akt 181 12/5 1999. IT-Vest er et center for IT-forskning og IT-uddannelser i Vestdanmark, og er etableret som et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Handelshøjskolen i Århus og Syddansk Universitet. Aktiviteterne udføres på de respektive universiteter, og i 1999 har Aalborg Universitet udbudt følgende uddannelser under IT-Vest:

• Masteruddannelse i Industriel IT
• Kandidat- og masteruddannelse i Multimedier
• Kandidat- og masteruddannelse i Softwarekonstruktion.

På grund af den korte tid til markedsføring af IT-Vests uddannelser, har der i 1999 kun været optag på kandidatuddannelsen i Multimedier og masteruddannelsen i Industriel IT, der er oprettet som åben uddannelse.

I opgørelse for Åben Uddannelse - jf. afsnit 3.3.1.2 - indgår masteruddannelsen i Industriel IT med følgende tal:

Som det fremgår af tabel 3.16, kan væksten i forskningsudgifterne fra 1998 til 1999 henføres til stigende udgifter til både basisforskning og til tilskudsfinansieret forskning.

Af hensyn til den forskningsbaserede undervisning bør der være balance mellem udviklingen i bevillingen til basisforskning og STÅ-produktionen. Dette forhold er belyst i nedenstående figur, som viser, at væksten i STÅ-produktionen har ført til et fald i forskningsbevilling pr. STÅ i forhold til 1998.

Figur 3.17 Forholdet mellem STÅ-produktionen og basisforskningsbevillingen

Figur 3.18. Forholdet mellem VIP- personale og STÅ.

Af hensyn til den kvalificerede undervisning bør der være balance mellem antallet af videnskabeligt personale og STÅ-produktionen. Dette forhold er belyst i figur 3.18, som viser, at antal producerede STÅ pr. vip-årsværk har ligget stabilt de sidste 4 år på 12.

Tabel 3.19 Forholdet mellem basisforskningsbevillingen og

tilskudsfinansieret forskning

I tabel 3.19 vises forholdet mellem basisforskning og tilskudsfinansieret forskning. Fra at udgøre 60 % af summen af basisforskning og tilskudsfinansieret forskning i 1996 er basisforskningens andel reduceret til 51 % i 1999.

I tabel 3.20 vises forskningsindtægterne ved tilskudsfinansieret forskning fordelt på fakulteter samt disse indtægters andel af de samlede forskningsindtægter. Ved sammenligningen af forskningsindtægterne i tabel 3.20 med de ovenstående oplysninger om forskningsudgifter (tabel 3.16) skal opmærksomheden henledes på, at indtægterne - ud over forskningsformål - også omfatter midler til dækning af fællesområdeudgifter.

Det store omfang af eksterne midler er efter universitetets opfattelse tegn på forskningskvalitet, da disse bevillinger kun opnås efter hård konkurrence og evaluering.

For at sikre en hurtig og effektiv udveksling af viden og ny teknologi formidler universitetet sine forskningsresultater bl.a. gennem netværk, der er etableret mellem universitetets forskningsmiljøer og erhvervsvirksomheder samt offentlige institutioner.

Der eksisterer nu 30 netværk (19 nye oprettet i 1999) med i alt 1.760 medlemmer. Der udsendes to generelle nyhedsbreve 4 gange årligt med et oplag på 6.000 eksemplarer pr. gang. Netværkene dækker alle tre fakulteter og som eksempel kan nævnes en række netværk inden for IKT-området (både udvikling og anvendelse) , sundhed og teknologi, ventilation, design, erhvervssprog, trafik m.fl. Desuden eksisterer der 5 netværk rettet mod underviserne på de gymnasiale uddannelser.

Aalborg Universitet samarbejder også med Nordjyllands Videnpark (NOVI) for nyttiggørelse af forskningsresultater til anvendelse i private virksomheder.

Den ene evaluering der er foretaget i 1999 er for planlægning og arealforvaltning.

Det samlede udlån af bibliotekets materialer er steget med 19 % fra 1998 til 1999, mens antallet af bestillinger fra on-line databaser næsten er tredoblet. Det afspejler universitetsbibliotekets omstilling til elektroniske tidsskrifter og databaser, som er tilgængelige døgnet rundt og muliggør at mange brugere kan benytte samme dokument i løbet af en dag.

Inden for ordinær uddannelse har der i perioden 1998 til 1999 været status quo i studenterbestanden. Dette dækker i midlertidigt over to modsat rettede tendenser, et øget optag på psykologi svarende til en ekstra årgang, samt at fakultetet i 1999 har intensiveret indsatsen for at få inaktive studerende til at melde sig ud. Samlet betyder det, at andelen af aktive studerende set i forhold til den samlede studenterbestand er stigende.

I forhold til 1998 har der været en stigning i STÅ-produktionen på 8%.

Stigningen i STÅ-produktion kan hovedsageligt forklares med, at det betydelige meroptag af studerende i 1998 på psykologiuddannelsen først begyndte at producere STÅ i 1999. Der er på psykologi registreret 71 flere STÅ i 98/99 end i 97/98.

Denne udvikling har været medvirkende til et fald i den gennemsnitlige uddannelsesudgift pr. STÅ på 5% i forhold til 1998.

Tendensen til et fald i antallet af årselever indenfor åben uddannelse er forsat i 1999 og har påvirket den gennemsnitlige uddannelsesudgift pr. årselev med 13% i opadgående retning. For at vende udviklingen udbyder fakultetet en række nye åbne uddannelser. Masteruddannelser under IT-Vest samarbejdet starter pr. 1.9.2000, mens masteruddannelse i engelsk teknisk kommunikation og diplomuddannelse i dansk teknisk kommunikation igangsættes pr. 1.2.2001.

Væksten inden for den tilskudsfinansierede forskning skyldes hovedsageligt bevillinger til en række projekter, hvor af de største er:

OMIS-projektet (Erhvervsfremmestyrelsen), Betydende former (SHF), The staging of virtual 3D-spaces (Forskningsrådene) samt forskernetværk for læring (Forskningsrådene).

Fra 1998 til 1999 er der sket en ændring i opgørelsesmetoden bag forskeruddannelse. Fra og med 1999 henføres udgifterne til ph.d.-stipendiaternes løn til hhv. forskning og undervisning alt efter fordelingen af deres arbejdstid. I virksomhedsregnskabet betyder dette, at de under forskeruddannelse opgjorte udgifter i 1999 alene omfatter uddannelsesudgifterne/de taksameterbetalte udgifter forbundet med forskeruddannelsen.

I fakultetets "Udviklingsplan for Det samfundsvidenskabelige Fakultet 1999-2001" er de overordnede mål for uddannelse, forskning og forskeruddannelse beskrevet og der er endvidere anført, hvordan disse overordnede mål for fakultetet udmønter sig i konkrete målsætninger, aktiviteter og initiativer. Her skal kun beskrives dele af disse målsætninger og status herfor ved udgangen af regnskabsåret 1999.

En central målsætning er bl.a. "at sikre en tæt og produktiv sammenhæng mellem forskning og undervisning", hvilket konkret udmønter sig ved at institutlederne aktivt deltager i fordelingen af lærerressourcerne til de enkelte uddannelser for at sikre det optimale samspil mellem forskning og uddannelse. Den forskningsbaserede undervisning er i fokus, hvilket bl.a. har medført en højere fastlærerdækning på såvel de ordinære som de åbne uddannelser – ikke kun på grund af flere faste stillinger, men også ved en mere bevidst anvendelse af ansatte under den supplerende stillingsstruktur (finansieret af eksterne midler).

Et andet centralt felt er forskeruddannelsen, hvor de studerende indskrives under et godkendt program og eller netværk. Fakultetet tilskynder institutterne til at øge antallet af ph.d.-studerende bl.a. ved at stille øgede midler til rådighed herfor bl.a. i form af samfinansiering. I 1999 har 56 personer (med forskellig finansieringsgrundlag) været indskrevet som ph.d.-studerende, hvoraf 8 har fået tildelt graden i 1999. Af de 56 er 18 indskrevet i 1999.

Fra 1998 til 1999 er der sket en ændring i opgørelsesmetoden bag forskeruddannelse. Fra og med 1999 henføres udgifterne til ph.d.-stipendiaternes løn til hhv. forskning og undervisning alt efter fordelingen af deres arbejdstid. I virksomhedsregnskabet betyder dette, at de under forskeruddannelse opgjorte udgifter i 1999 alene omfatter uddannelsesudgifterne/de taksameterbetalte udgifter forbundet med forskeruddannelsen.

Antal årselever på åben uddannelse er faldet med 6 i forhold til 1998, men udgifterne er ikke tilsvarende faldet. Det skyldes dels en ændring af fordelingen af årselever på de enkelte uddannelser (flere på de dyre uddannelser) og dels at ændringen i studentertallet er så marginalt at det ikke giver anledning til ændringer i holdstørrelse med mere. Derforuden blev deltagerbetalingen pr. årselev forhøjet på HD-uddannelsen i forhold til 1998.

Antal stå på de ordinære uddannelser er forøget med 192 i forhold til 1998, hvilket ud over en større studenterbestand også skyldes en voksende effektivitet.

De senere år har aktiviteten på fakultetets ordinære uddannelser været i kraftig stigning. Såvel antal studerende som STÅ-produktionen er fra 1998 til 1999 steget med 11%, og udviklingen forventes at fortsætte de kommende år. Den gennemsnitlige uddannelsesudgift er fra 1998 til 1999 beregnet i faste priser uændret.

Fakultetet har gennem de senere år bevidst arbejdet på under åben uddannelse at udbyde avancerede ledelses- og IT-uddannelser, hvilket har betydet, at fakultetet har oplevet en stigning i årselever på 7%. Udbuddet af denne type (master-)uddannelser har endvidere medført, at det har været muligt grundet et mere attraktivt markedssegment at operere med en højere deltagerbetaling.

Fra 1998 til 1999 er der sket en ændring i opgørelsesmetoden bag forskeruddannelse. Fra og med 1999 henføres udgifterne til ph.d.-stipendiaternes løn til hhv. forskning og undervisning alt efter fordelingen af deres arbejdstid. I virksomhedsregnskabet betyder dette, at de under forskeruddannelse opgjorte udgifter i 1999 alene omfatter uddannelsesudgifterne/de taksameterbetalte udgifter forbundet med forskeruddannelsen.

Øvrige uddannelser omfatter efteruddannelsesudgifter, herunder omskolingskurser for ledige ingeniører med henblik på ansættelse i IT-virksomheder samt udgifter afholdt af Dansk Center for Naturvidenskabsdidaktik. I 1998 opstartedes Dansk Center for Naturvidenskabsdidaktik, hvis formål er at udvikle nye undervisningsformer. I forbindelse med centeret er igangsat 12 ph.d.-forløb, der er finansieret af centerets bevilling. Ph.d.’erne er fordelt mellem de deltagende universiteter. En stor del af centerets bevilling overføres til de andre universiteter til dækning af udgifterne forbundet med forskeruddannelsen der.

Stigningen i udgifterne til basisforskning skyldes primært initiativet om samfinansierede nyansættelser, som fakultetet, efter at de fra ministeriet tilførte midler er disponerede, viderefører. Fakultetets andel af udgifterne forbundet med samfinansierede nyansættelser dækkes af opsparede midler.

Udgifterne under tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed er fra 1998 til 1999 steget med 30% og udgør nu 55% af de samlede forskningsudgifter, hvis der ses bort fra den tekniske omlægning af henføringen af ph.d.-løn til basisforskning.

Universitetsbiblioteket har som primær opgave at understøtte forskning og undervisning på Aalborg Universitet ved at stille relevant dokumentation og information til rådighed for studerende lærere og forskere. Aalborg Universitetsbibliotek er ligeledes offentligt forskningsbibliotek for det nordjyske område og efter særlig betjeningsoverenskomst bibliotek for Danmarks Biblioteksskoles afdeling i Aalborg.

Af de samlede udgifter i 1999 skyldes 2,1 mio. kr. projekter vedrørende DEF (Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek), svarende til 4,8% af udgifterne i 1999.

Udviklingen i bibliotekets aktiviteter fremgår af tabel 3.24 (se side 26). Det fremgår heraf, at der i forhold til 1998 har været en vækst i de samlede udlån på 19 %. Dette er sket med et fald i personaleressourceforbruget på 2%, og denne effektivitetsstigning er resultatet af en øget anvendelse af IT. Bl.a. i form af et skift fra papir- til elektroniske tidsskrifter, hvilket har betydet klare serviceforbedringer for bibliotekets brugere.

Der er sket en dramatisk stigning i antallet af downloadede elektroniske dokumenter i forhold til 1998, næsten en tredobling. Det afspejler universitetsbibliotekets omstilling til elektroniske tidsskrifter og databaser, som er tilgængelige døgnet rundt og muliggør, at mange mennesker kan bruge samme dokument i løbet af samme dag. Samtidig er licenserne til de elektroniske tidsskrifter skruet sådan sammen, at biblioteket køber en meget større pakke titler. Et godt eksempel er Elsevier-tidsskrifterne, hvor biblioteket indtil juni kun havde abonnement på 90 titler, hvor biblioteket nu har abonnement på 650 titler. Det har foreløbig betydet, at vore brugere i løbet af det første halve år har downloaded 7.000 artikler fra disse tidsskrifter.

Sideløbende med skiftet fra papir til elektroniske dokumenter er der samtidig et stigende træk på bibliotekets fysiske materialer.

Universitetsbiblioteket har i lyset af den meget hastige udvikling mod læring i virtuelle rum arbejdet med at analysere den heraf følgende udvikling i læringskonceptet og dets betydning for integration af biblioteket som medie i læringsprocessen. På basis af disse analyser er AUB-MILE-projektet (Model for Information Literacy Education) igangsat med formål om at understøtte de studerendes læreprocesser ved at designe og implementere et multimedie undervisningsprogram til udvikling af informationskompetencer. Yderligere informationer om projektet kan læses på : http://mile.auc.dk/. Dette projekt er det første skridt i transformationen af biblioteket til både at være et fysisk og virtuelt medie, som fremover vil spille en afgørende rolle i den enkeltes læringsproces.

Det næste skridt er at opbygge et Lærings ressource Center som et dynamisk eksperimentarium, hvor informationer, elektroniske- og menneskelige ressourcer sammensættes innovativt for at yde bidrag til et optimalt studieforløb i snævert samarbejde med lærere og vejledere.

Fællesområdet omfatter den centrale administration, fakultetskontorerne, vedligeholdelse og drift af bygninger og arealer, andre støttefunktioner samt diverse tværgående opgaver, fx støtte til kantinedrift og til studentersociale formål, generel informationsvirksomhed og internationalt arbejde.

Det er universitetets mål, at de faglige aktiviteter understøttes af en effektiv og velfungerende service med hensyn til administration og infrastruktur. Der lægges i den forbindelse vægt på, at fællesområdets opgaver løses på et højt kvalitativt niveau.

På det administrative område er det endvidere et mål, at opgaverne skal løses så tæt på brugerne som muligt. Understøttet af edb-faciliteter og personaleuddannelse søges de administrative funktioner decentraliseret på de områder og i det tempo, som ud fra en helhedsvurdering skønnes mest hensigtsmæssig. Denne målsætning omfatter også, at der gennemføres selvbetjeningsløsninger for de studerende til brug ved eksamenstilmelding, udskrift af eksamensresultater mv.

Både for at effektivisere og for at gøre en decentralisering af opgaverne enklere, anvendes en stor del af de administrative ressourcer på IT-udvikling. Dette sker både inden for rammerne af universitetssektorens fælles VUE-systemer, men også i form af egenudviklede løsninger. På det administrative område er IT-løsninger i stigende grad baseret på web-teknologien.